Vikingeskibsmuseet

Sådan har implementeringsstøtten hjulpet os:
 
Attraktion
Vikingeskibsmuseet
Vindeboder 12
4000 Roskilde
 
Kontaktperson : Claus Christiansen
 
Konsulent
Arne Kunckel, InSituMarketing A/S
 
Projektbeskrivelse
Udarbejdelse af udviklings- og strategiplan.
Formålet med planlægningsprocessen var to-sidet; dels at supportere museet i det fremtidsorienterede strategiske arbejde og dels at sætte et renoverings- og udbygningsprojekt i perspektiv i forhold til fonde og offentlige tilskudsydere.
 
Planen tager udgangspunkt i en omfattende omverdens- og situationsanalyse, der inddrager både museumsfaglige ansvarsområder og forpligtelser og det mere attraktionsorienterede grundlag.
I fortsættelse heraf revurderes museumsfaglige og attraktionsorienterede visioner, mål og strategier.
 
Forløb
Processen tog udgangspunkt i en skitse til planstruktur, som integrerede museets sideløbende proces omkring renoverings- og udbygningsplaner. Strukturen blev derfor justeret undervejs i processen, ligesom vægtningen af de enkelte delområder ændredes for løbende at skabe sammenhæng mellem de strategiske overvejelser og bygningsmæssige planer. 
 
Projektet startede ultimo 2004 og afsluttedes medio april 2005 og er gennemført i samarbejde med ledelsen. 
 
Erfaringer
Museet har tidligere arbejdet med strategisk planlægning, dog primært omkring museumsfaglige strategier, der udmønter sig i de 4-årige handlingsplaner, som kræves af et statsanerkendt museum.
 
Projektet har bl.a. tilført en høj grad af markedsorientering og –fokusering i et meget kompetitivt attraktionsmarked. Dette er sket i respekt af de museumsfaglige forpligtelser således, at der er skabes sammenhæng og synergi mellem de faglige og mere oplevelsesorienterede områder og strategier.
 
En omfattende omverdensanalyse har desuden skabt både bred markedsindsigt og været grundlaget for at kunne operationalisere både attraktions- og interessentorienterede strategier.
 
Anbefalinger til andre
Det er vores erfaring, både fra tidligere og denne proces, at anvendelse af ekstern konsulent bringer ”nye øjne” og andre vinkler til planlægningsarbejdet, som derved får et bredere og mere virksomheds- og markedsorienteret perspektiv. Samtidigt er der flere praktiske fordele ved, at en ekstern konsulent er tovholder i processen.
 
Konsulenten skal have bred indsigt i museers og attraktioners ”levevilkår” samt tid og evne til at sætte sig ind i netop vores problemstillinger. Det er derfor vigtigt, at der – som en del af processen – afsættes tid til ordentlige briefinger, så det ikke bliver et standardprodukt, men en proces og et resultat tilpasset netop os. Vi valgte en konsulent, som vi har samarbejdet med i et par år, og det gjorde naturligvis, at vi sparede ”opstarttid”, samt at konsulenten på en række områder var selvkørende ligesom det var en fordel, at han sad på stedet i hele processen.
 
 
Andre kommentarer
Med de stramme budgetter, som alle attraktioner arbejder under, kan det være vanskeligt at finde midler til en fortsættelse af samarbejdet så der sikres en vis kontinuitet og opfølgning, når de daglige problemer tager over.
 
Men verdenen er ikke statisk, så det er værd at huske, at strategisk planlægning ikke er en engangsforestilling, men en løbende proces, der skal sikre, at man er på forkant med situationen. Hvis muligt prøv derfor at indgå en rammeaftale med konsulenten, så der sikres opfølgning og support, f.eks. hvert halve år.


ODA - Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner c/o Attraktionernes Udviklingsfond