Danmarks Akvarium

Sådan har implementeringsstøtten hjulpet os:
 
Attraktion
Danmarks Akvarium
Kavalergården 1
2920 Charlottenlund
Direktør Jesper Horsted og Udstillingsleder Ditte Louise Weldingh
 
Konsulent                                                          
Morten Strange
Dansk Turismeudvikling I/S
Skeelslund
9440 Aabybro
 
Projektbeskrivelse
Kundeundersøgelse på Danmarks Akvarium.
Formålet er at få skabt et konkret vidensgrundlag omkring kundernes præferencer, holdninger, ønsker og bevæggrunde samt attrak­tionens markedsføringsmuligheder.
 
I praksis er der gennemført en egentlig kundeundersøgelse blandt Dan­marks Akvariums gæster.
 
Fokus har primært været at afdække gæsternes demografi, gæsternes kendskab og effekt af markedsføring, vurdering af oplevelser og kvalitet samt besøgsmønstre i øvrigt.
 
Undersøgelsen består af i alt 800 spørgeskemaer på dansk og engelsk, udarbejdet i samarbejde med Dansk Turismeudvikling I/S. Alle spørgeskemaer der er uddelt i Danmarks Akvarium af Akvariets personale. Spørgeskemaerne er efterfølgende blevet behandlet hos Dansk Turismeudvikling I/S.
  
Forløb
Forløbet blev indledt med et møde mellem Danmarks Akvarium og Dansk Turismeudvikling I/S, hvor mål med undersøgelsen og udformning af spørgeskemaet blev gennemdiskuteret.
 
Herefter modtog Akvariet spørgeskema og undersøgelsesvejledning fra Dansk Turismeudvikling I/S.
 
Personalet på Danmarks Akvarium uddelte skemaerne over en periode på 8 uger, hvorefter de blev sorteret og sendt til Dansk Turismeudvikling I/S for analyse.
 
Danmarks Akvarium venter pt. På det endelige resultat af undersøgelsen.
 
Samlet tidsforløb fra ide til afslutning bliver ca. 6 måneder.
 
Erfaringer
Vi håber, at resultaterne vil bl.a. kunne bruges i forbindelse med ODA’s Fase 2, hvor fokus i Danmarks Akvarium forventeligt vil være på de indre linier. Altså, hvordan struk­turen, organisationen, medarbejderne etc. fungerer i det daglige.
 
I den forbin­delse vil kundeundersøgelsen muligvis påvise et behov for at der skal gennemføres nogle ændringer. Ændringer, som også kan have konse­kven­ser for arbejdsopgaver, aktiviteter etc.
 
Anbefalinger til andre
Vi har været glade for samarbejdet med Morten Strange, der hele vejen gennem projektet har optrådt imødekommende og kompetent.
 
Det har været omkostningsfuldt at uddele de 800 spørgeskemaer til Akvariets gæster. Løsningen ved lignende projekter i fremtiden, kunne være ansættelse af studenter eller lignende til dette arbejde.


ODA - Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner c/o Attraktionernes Udviklingsfond