Fårup Sommerland

Sådan har implementeringsstøtten hjulpet os:
 
Attraktion
Fårup Sommerland A/S
Att. Søren Kragelund
Pirupvejen 147
9493 Saltum
 
Konsulent
Bates/Red Cell
Att. Teddy Petersen & Jørn Duus
Landemærket 29
1119 København
  
Projektbeskrivelse
Fårup Sommerland har i foråret 2005 engageret Bates/Red Cell (B/R) med henblik på at skabe en kommunikationsplatform, der i endnu højere grad end tidligere, kan fungere i den kreative eksekvering. B/R er således blevet bedt om at klarlægge Fårup Sommerlands Corporate Identity.
Herunder har B/R testet Fårup Sommerlands Brand styrke og Brand potential i markedet. Processen har sat fokus på, hvor stærkt vi står i gæsternes bevidsthed og hvor stort potentiale der er for at tiltrække (flere) gæster til Fårup Sommerland.
 
Resultatet af processen med B/R anvendes overfor det reklamebureau, der skal være sparringspartner for Fårup Sommerland de kommende år. Afprøvningen og justeringen af kommunikationsplatformen gør, at der ikke skal bruges kræfter på at diskutere indholdet i vores kommunikation, men snarere hvordan vi griber den kreative eksekvering an.
 
Forløb
  • B/R blev udvalgt til at være konsulenter for processen på baggrund af en lang række succesfulde referenceprojekter.
  • Processen blev startet i februar. Her blev Fårup Sommerlands strategi, Hvidbogen, samt alt kommunikationsmateriale overdraget til B/R med henblik på skabe det bedst mulige udgangspunkt for forstå virksomheden Fårup Sommerland.
  • Næste skridt, som løb af stablen i maj, var at slippe B/R løs i parken, så de kunne føle atmosfæren og stemningen blandt gæsterne på egen krop.
  • Den foreløbige afrunding på processen fandt sted i starten af juli hvor B/R præsenterede resultatet af deres analyse og et bud på justering af eksisterende kommunikationsplatform. Resultatet er fokusering på en række budskaber/elementer, som bør komme i fokus i den kreative eksekvering.    
Erfaringer
  • Processen har været meget værdiskabende for Fårup Sommerland. Indgroede forestillinger om hvordan Fårup Sommerland differentierer sig i markedet blev sat på prøve, og vi blev tvunget til at tænke i nye baner i forhold til den fremtidige kommunikation overfor gæsterne. En ting er hvad vi selv tror vi står for, og en anden ting er, hvad gæsterne synes vi står for.  
  • Vi har i hele forløbet inddraget ledelse og bestyrelse for at sikre en fælles forståelse af det budskab, som er præsenteret af B/R. Dette har for os været en særdeles velegnet fremgangsmåde. Vi har derved sikret at ingen efterfølgende kan stille tvivl om konklusionerne fra processen.
Anbefalinger til andre
  • Den proces vi har gennemgået i Fårup Sommerland har været meget værdifuld, for selvom vi for 4 år siden skabte en stærk kommunikationsplatform, der løbende har gennemgået små justeringer, er der sket mange ting i markedet der gør, at vi har en ny position der skal kommunikeres med et anderledes fokus end vi tidligere har arbejdet med. Processen bør derfor være en vigtig tilbagevendende proces i alle attraktioner.
  • Sørg for at være grundig med at skubbe alt relevant information over bordet, så konsulenterne for det bedst mulige afsæt i forhold til at bedømme attraktionen.
 


ODA - Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner c/o Attraktionernes Udviklingsfond