Du er her: Hjem » Nyheder » Nyhedsarkiv » 14. september 2005: Dag 2 på Bornholm

 

Konsulent Flemming Madsen, tidligere Musicon Valley, kom i sit indlæg ind på nye vinkler til oplevelsesøkonomien på baggrund af projektet ”Oplevelsesøkonomi på regionalt plan” udarbejdet for Bornholm Regionskommune. Egentlig var Peter Billing annonceret som oplægsholder, men han var forhindret, og i hans sted var det Flemming Madsen, der fortalte om erfaringerne fra det bornholmske projekt.

Ifølge Flemming Madsen er vi på vej mod transformationsøkonomien, hvor viden og oplevelser smelter sammen. Det forudsætter et langt større samarbejde på tværs af brancher. I dag er mange videninstitutioner splittet op, og det tværsektorielle har svært ved at komme i spil.

Tidligere arbejdede man ud fra devisen om, at hvis stedet kunne tilbyde gode erhvervsmuligheder, så ville virksomhederne komme og med dem tilflytterne også komme. I dag er opfattelsen, at gode livsbetingelser tiltrækker folk, og så opstår erhvervsmulighederne. I den sammenhæng spiller oplevelser og dermed også attraktioner en meget central rolle.

Fremtiden vil byde på nye ord, begreber og arbejdsområder, som opstår ord i sammensmeltningens navn: produtainment, shoppertainment, eatertainment og edutainment.  Alt kombineres og integreres. Kunsten for attraktionerne bliver at finde ud af, hvad de kan kombinere og hvordan for at attraktionens oplevelser vinder i intensitet og tiltrækningskraft.

 

Læs Flemming Madsens oplæg her

 

Andet indlæg stod Joachim Christgau for. Han har sammen med Martin Vibe Jakobsen skrevet et prisbelønnet speciale på Copenhagen Business School, hvori de anvender oplevelser som brandingværktøj og præsenterer en konkret analysemodel. 

Joachim Christgau lagde ikke skjul på, at oplevelser er en kompliceret og kompleks størrelse at have med at gøre. Oplevelsen er subjektiv og afhængig af det enkelte menneske, dets baggrund, karakteristika og dets måde at opfatte ting på. Oplevelser kan ikke skabes, men påvirkes ved at justere på de ydre rammer og stimuli. Det kræver til gengæld en meget nuanceret indsigt i målgruppen og samtidig en erkendelse af, at arbejdet med oplevelser har sin begrænsning. Det er ikke alt, der kan styres. Attraktionerne har imidlertid visse fordele i og med, at de har et defineret oplevelsesrum, som kan påvirkes på forskellig vis. Joachim Christgau bragte deltagerne tættere på en definition af en oplevelse og en model for de mest basale elementer i oplevelsesprocessen, der bygges op om et plot. Plottet bliver til den erindring, der gør, at oplevelsen huskes.

 

Læs Joachim Christgaus oplæg her

Den røgede sild var fra Frederikshavn, tallerkenerne af pap, radiser og løgringe var udeladt og rugbrødet tørt. Tilmed var betjeningen upersonlig, den gode historie om Bornholms danmarksberømte ret manglede. De andre kunder virkede jævnt triste og selve rummet var ingen positiv oplevelse. Dommen var hård fra de 50 oplevelseseksperter, som inddelt i grupper og med udgangspunkt i Lena Mossbergs teori om oplevelsesrummet, og de faktorer der påvirker en oplevelse, havde fået til opgave at afprøve teori i praksis i et af Gudhjems røgerier.

Konklusionen var enslydende fra de forskellige grupper. Forventningerne blev ikke indfriet. Alle blev dog mætte, og selve fiskebuffeten var ikke så ringe endda.

 

Tunge skyer hang over solskinsøen, som på denne dag havde svært ved at leve op til sit navn. Det forhindrede dog ikke ODA-deltagerne - iført regnfrakker og indsnøret til ukendelighed – i at tage en tur gennem Kobbeådalen under ledelse af naturvejleder og alkymist Thomas Guldbæk. Deltagere med tendens til vandskræk valgte bussen og stødte senere til i Middelaldercentret.

                      På meget engageret vis og med stor faglig indsigt underholdt Thomas på turen og fortalte om planter, dyr og natur garneret med små lokale historier. Thomas demonstrerede i praksis en form for formidling, der involverer deltagerne.

Deltagerne blev inddelt i fem grupper, som på skift fik tildelt opgaver, som de skulle løse og videreformidle til resten. Det var ikke svarene, men processen, der var afgørende. Til stort held for deltagerne….!

 

På ægte middelaldervis blev vi budt velkommen af aktivitetsleder Heidi Andersen, som iført middelalderdragt tog over ved Østerlars Kirke, den største af Bornholms fire rundkirker. Her blev vi bedt om at forlade nutiden og for et øjeblik gå 6-700 hundrede år tilbage i tiden. Det lykkedes ganske overbevisende..

Kvinderne stillede sig i den ene side, mændene i den anden, og ved hjælp af en indlevende og personlig formidling deltog vi selv i aftenbønnen. Det var ikke svært at forestille sig en gudstjeneste i middelalderen, hvor kalkmaleriernes frygtindgydende motiver formanende alle om at opføre sig ordentligt. Ellers var straffen turen forbi forvredne menneskekroppe og djævelens skidne hale på vejen ind i helvede.

 

Fra kirken gik vandreturen de ca. 500 meter til Bornholms Middelaldercenter – et videnspædagogisk oplevelsescenter med temaet natur og kultur i perioden 1300-1450. Deltagerne besøgte de indrettede landbohuse, vandmølle, smedje, pottemager, plantefarver, vaskeplads, gabestokken, maj-stang og gårdskors og fortsatte til den store befæstede stormandsgård på toppen af bakken.

                      ODA-deltagerne oplevede kun et lille udpluk af aktiviteterne, men nok til at få en forestilling om middelalderlivet. For lægmand virker det autentisk og beror ifølge de glimrende guider også på historiske og arkæologiske fakta. Det har imidlertid ikke været en let opgave at anskueliggøre et hverdagsliv og en boligindretning, der ikke er velbeskrevet. Det har også været nødvendigt at vende blikket mod kilder og levn fra tilsvarende perioder i Sverige.

Under besøget fik deltagerne demonstreret alternative virkemidler til den personlige formidling og deltagerinvolvering. En fra hver af de fem grupper fik uddelt et stykke beklædning som symbol på social status: Fra stormændenes hat, og de gejstliges kapper til håndværkernes forklæder, bøndernes tørklæder og huer til skøgernes og de fredløses farvestrålendes klædestykker. På givne tidspunkter fik grupperne til opgave at agere efter social status.

Kun oplyst af vokslys dannede stormandens fine sal den festlige og stemningsfyldte ramme om aftenens måltid. Menuen stod på ægte middelalderretter justeret efter vor tid; helstegt laks med saltet røget flæsk og kålhavegrønt, fugl i vin med hvedekorn, bønner i surmælk med ingefær, brydebrød af hvede, saltet oksekød med rygeost og vegger-brød. Som dessert tørrede frugter i honning, vin og krydderier med mandelmælk og fløde.

Lyden af middelalderinstrumenter blandede sig i løbet af aftenen med snak og duften af mjød, helstegt grisehoved og grønsaltet sild. Indimellem var der gøglerforestilling med gøgleren Maximus, og alle deltog i kæde- og balladedans på gårdpladsen. Aftenen sluttede af med ildshow på gårdspladsen udført af dygtig børnegøglergruppe.