13.-15. september 2005: Tre dage med oplevelser på Bornholm
Programmet for ODA’s stormøde den 13.-15. september var sammensat af teori og oplevelser i praksis. I alt 53 deltagere fra 27 attraktioner deltog i arrangementet, som med udgangspunkt i Allinge foregik flere steder på Bornholm.
Den personlige formidling var i fokus under besøgene på to af Bornholms attraktioner. Oplevelsescentret Natur Bornholm og Bornholms Middelaldercenter demonstrerede begge forskellige former for personlig formidling, dramatisering af oplevelser og involvering af deltagerne. Til stormødets teoretiske del bidrog konsulent Flemming Madsen og Joachim Christgau med indlæg om oplevelsesudvikling og nye begreber i oplevelsesøkonomien. Dagene blev krydret med fysiske aktiviteter som rapelling og deadslide-oplevelser, historiefortællinger på Hammershus, ”Sol over Gudhjem” og cykeltur til – næsten økologisk ferie- og kursussted.
Som afslutning gennemgik repræsentanter fra ODA-sekretariatet et omfattende ODA-efterårs- og vinterprogram, som forudsætter endnu større deltagerinvolvering og brug af konkrete cases.
Læs mere om dag 2: Om attraktioner i oplevelsesøkonomien og nye vinkler og definitioner på oplevelser. Om personlig formidling i Bornholms Middelaldercenter.
Læs Flemming Madsens oplæg
her
Læs Joachim Christgaus oplæg
her
Læs om indhold i ODA-projektet 2005-2006
her
Næste stormøde foregår i Ribe den 25.-27. april.