Videnomturisme
Videnomturisme.dk åbnede i februar 2005 og er en portal, hvor man på tværs af branchen kan udveksle erfaringer med kolleger.
Videnomturisme.dk er udviklet af erhvervet for erhvervet – på tværs af geografiske ”skel” og brancheinddelinger.
Hvis turismeerhvervet skal kunne imødekomme de stigende krav om innovation i produktudviklingen og kompetenceløft blandt medarbejderne, må alle i branchen hjælpe til ved at dele viden, synliggøre succeser og problemstillinger. På den måde opnås også en større grad af samhørighed – i en branche, hvor man jo er afhængige af hinanden i den globale konkurrence.
Der er forskellige måder at benytte videnomturisme.dk på:
· Søge viden:
Man kan søge i basen, når man mangler viden eller bare vil holde sig opdateret. Basen indeholder bidrag fra mange forskellige sider af branchen.
· Efterlyse viden:
Man kan efterlyse specifik viden fra de andre brugere. Dette er en god mulighed, hvis basen ikke indeholder det, man lige søger.
· Blive en del af panelet:
Man kan blive en del af panelet og bidrage med at taste viden ind og svare på andre brugeres efterlysninger. På den måde får man mulighed for at gøre videnomturisme.dk til et endnu bedre arbejdsredskab.
Det er vigtigt at deltage aktivt i vidensdelingen, så man kan lære af hinanden på tværs af virksomheder, brancher, organisationer – derfor opfordrer vi til at dele gode og dårlige erfaring med hinanden ved at være aktiv på videnomturisme.dk.
På den måde bliver videnomturisme.dk ligeså varieret og spændende som branchen selv.
Princippet bag videnomturisme.dk er helt simpelt – et redskab til samarbejde, der giver branchens aktører overblik over personer, rapporter, artikler eller hjemmesider. Ikke et bibliotek og ikke et nyhedsarkiv, men et redskab til at komme videre med - for og af branchen selv!
Hvem står bag udviklingen af videnomturisme.dk?
Videnomturisme.dk er udviklet i et samarbejde mellem 30 virksomheder, de jyske regionale turismeselskaber, Aalborg Universitet og Det Danske Erhversakademi i Randers.