5. december 2005: Personlig ledelse i teori og praksis
Det første kursus i ODA-projektets anden fase er netop gennemført. Der er tale om et kursus i attraktionsledelse, der indgår i kursusrækken Ledelse og Personale.
Det overordnede formål med disse kurser er, at deltagerne skal opnå en faglig og personlig udvikling som ledere af attraktioner. Målgruppen er direktører, ledere, funktionschefer samt projekt- og teamledere.
Det kursus, der netop er afholdt, havde fokus på deltagernes personlige lederskab indenfor områderne coaching, situationsbestemt ledelse, konflikthåndtering, teamsamarbejde og forandringsledelse. Undervejs har deltagerne blandt andet trænet intensivt i at optimere deres personlige gennemslagskraft.
På kurset blev deltagerne præsenteret for en lang række værktøjer, som de kan anvende i deres dagligdag. De samme værktøjer er lagt her på hjemmesiden, og er dermed til rådighed for alle interesserede.