28. april 2006: Ribe Domkirke forener nyt og gammelt, kristent og verdsligt
Ribe Domkirke er som attraktion en æstetisk oplevelse, der samtidig tvinger de besøgende til stillingtagen.
Domkirkens arkitektur er præget af både kristen og verdslig symbolik, og med kunstneren Carl-Henning Pedersens moderne og anderledes mosaikker i arkaderne og glasmalerier i apsishvælvet, udfordres gæsten og tvinges til at tage stilling.
Ribe Domkirke er Danmarks ældste, ligesom byen er det. Allerede omkring år 860 fik apostlen Ansgar lov til at opføre en kirke på stedet, men det er først fra ca. 948, at man med sikkerhed ved, at der har været en biskop og dermed en domkirke i Ribe. Kirken blev færdigbygget mellem år 1225 og 1250, og er Danmarks eneste med fem skibe. Det ene af kirkens tårne, borgertårnet, fungerede som byens tårn og havde funktion både som vægtertårn, stormklokketårn, vagt- og forsvarstårn. I kirken er der synligt tegn efter en stormflod i 1634. På søjlen ved prædikestolen viser et mærke, hvor højt vandet stod i kirken.
Kirken er fuld af gode historier, der under besøget af deltagerne på stormødet blev formidlet af en fagligt dygtig og god historiefortæller, der gav kolorit til beretningerne om familiefejder, piratoverfald, stormfloder og rigt købmandsliv.
Forankring og forandring
Teolog Bente Bramming, Taarnborg, brugte kirkerummet til at fortælle om sine tanker om attraktioner og æstetiske oplevelser. Som teoretisk afsæt anvendte hun kronotopen, som i kraft af sin iboende konflikt - tid og sted - kan eksemplificere udvikling af nyt i forhold til noget bestående. Forankring over for forandring. Som for eksempel Carl-Henning Pedersens glasmosaikker, der med udgangspunkt i de kristne symboler skaber et nutidigt udtryk. Koret er således en moderne kronotop ifølge Bente Bramming. Hun tog ODA-deltagerne på en eksklusiv tur til kirkens gallerier på første sal, hvor deltagerne med Pine og Gilmores optik fik beskuerens rolle i forhold til underholdning og æstetik. Kronotopen blev også eksemplificeret i kapellet, som oprindeligt er indrettet til bøn og sang, og som fik tilført ny aktualitet, da deltagerne blev opfordret til at synge en salme sammen med tre piger fra kirkens kor.
Bente Bramming er i gang med en Ph.d om kulturarvsturisme, og hun mener, at kronotopens dobbelthed i form af tid og sted-konflikten eller konflikten mellem foranderlighed og stilstand giver den dynamik, som igangsætter udvikling af ny idéer. Kun ved at tage fortid og nutid alvorligt kan man skabe oplevelser, som ikke nødvendigvis medfører en personlig transformation, men betyder at den enkelte får øjnene op for noget nyt.
Læs Bente Brammings oplæg
her.
