Du er her: Hjem » Nyheder » Nyhedsarkiv » Tre attraktioner i fokus i Holland

Ca. halvdelen af ODA’s 39 attraktioner var med hver to personer repræsenteret på efterårets studietur til Holland. Tre attraktioner var i fokus, og til forskel fra tidligere studieture med besøg i mange attraktioner, til gengæld ver der mere tid til det enkelte besøg. Hvert sted var der på forhånd indgået aftaler med attraktionsledere om oplæg og rundvisninger på de tre attraktioner, Nederlands Openluchtsmuseum, Burgers’ Zoo og forlystelsesparken Efteling.

I søgelyset var også overnatningssteder med oplevelser og aktiviteter som omdrejningspunkt. Det gjaldt først og fremmest Het Heiderbos ferie- og hytteby, som husede ODA-deltagerne alle tre nætter. Het Heiderbos er en del af Center Parc-konceptet, som er udviklet i Holland og kendetegnet ved parkernes attraktive beliggenhed i særligt naturskønne områder og et stort udbud af aktiviteter og faciliteter – subtropisk badeland, restauranter, cafeer bar, supermarkeder, souvenirbutikker m.m.

Fokus i denne rapport er lagt på facts og iagttagelser relateret til besøg. Den henvender sig først og fremmest til alle dem, der ikke havde mulighed for at deltage på turen.

 

Dagen før: Hotel Arena – fra børnehjem til trendy hotel

 

 

Rammerne er specielle, det samme er konceptet på Hotel Arena i Amsterdam, som en del af ODA-deltagerne boede på natten mellem den 5. og den 6. oktober. Ca. halvdelen havde valgt at komme dagen før for at se lidt af Amsterdam.

Hotellet ligger i udkanten af centrum i byens nordvestlige hjørne og adskiller sig fra andre hoteller med sin minimalistiske stil, sammenblanding af nyt og gammelt og sin særlige brug af ganske få farver. Hotellets historie er lang, og stedet har haft en omtumlet tilværelse. Først som børnehjem med eget kapel fra starten af 1890. Siden som domicil for tyskerne under 2. verdenskrig og senere som alderdomshjem indtil 1982, hvor stedet blev købt af kommunen og ombygget til vandrerhjem. I 1990’erne blev det privatiseret og istandsat som 3-stjernet hotel med bar, restaurant, natklub og hotel under et og samme tag.

 

Ved at puste helt nyt liv i de gamle pompøse bygninger er det hotellets ambition at være et mødested, hvor unge og gamle, lokale og udenlandske gæster mødes. Idéen er, at stedets historie, arkitektur og koncept skal motivere til både kreativitet og fornøjelse. Og uanset om man kan lide stilen eller ej, er det er et hotel, som adskiller sig fra de fleste og lægger op til en stillingtagen. Særlig to ting er iøjnefaldende; brugen af farver og sammenstillingen af det engelske ”to” i rødt med en række verber i sort, der beskriver hotellets faciliteter og ydelser: TOSTAY, TODINE; TOMEET, TODRINK. Denne konsekvente brug går igen i alt, sågar på skiltet til toilettet, TOilet, rengøringspersonalets tøj TOMAINTAIN, på natklubbens tændstikæsker TOLIGHT, på cafeens sukkerpose TOSWEET osv.        

Farverne rød, hvid og sort dominerer, og nogle rum har enten den ene eller den anden farve. For eksempel er toiletterne i lobbyen holdt helt i sort; sorte fliser overalt, sorte vaske, sorte wc-kummer – kun toiletpapiret er hvidt.

Der er to imponerende trappeopgange, kunstfærdigt udført med gesimser og klunkestilsagtig udsmykning. Ved den ene opgang, som også rummer receptionen, er alt totalt mørklagt. De 4-5 meter høje vægge er beklædt med kulsorte gardiner, møblerne er sorte, kun to spots på en knaldrød receptionsskranke lyser op og står i skarp kontrast til alt det mørke. Ved den anden opgang er alt derimod hvidt, også de lange gardiner, som alle vægge er draperet med. Enkelte steder på de hvide gardiner er hængt ”levende” malerier i form af meget store fladskærme, som viser malerier af de hollandske guldaldermalere.  

På første sal er gangene lange, og bærer sammen med værelserne med gamle smedejernsradiatorer præg af tiden som børnehjem. Desværre falder møbleringen helt ved siden af, værelserne er minimalistisk indrettet, men med en underlig blanding af stålskabe på fødder, små fyrretræskommoder og billige sofaer.

 

Kirkesalen med sine gamle fresker og høje marmorsøjler langs siderne skaber sammen med stedets øvrige arkitektur og historie en anderledes ramme om møder og konferencer. Det tidligere kapel og havestuen er indrettet til at rumme 600 og 250 personer. Glasvinduer og store glaspartier ind til nye moderne mødelokaler bryder med arkitekturen fra 1890’erne.

Farverne rød, sort og hvid er også iøjnefaldende i natklubben. Den er efter sigende en af de mest populære i Amsterdam og var også godt besøgt denne torsdag i oktober. Til hotellets restaurant hører en stor gårdhave, som uden tvivl er et godt supplement, når vejret tillader det. Det gjorde det ikke denne dag i Amsterdam, hvor regnen bare stod ned i stænger.

Også hotellets hjemmeside er et besøg værd. Den bryder med de vante hotelhjemmesider og er ganske informativ. ODA-deltagerne fik en særlig studie- og grupperabat, normalt ligger prisen for et dobbeltværelse på mellem 85 euro for et standardværelse til 225 euro for en suite i lavsæsonen og mellem 130- 300 euro i højsæsonen.

 

Frilandsmuseet Nederlands Openluchtsmuseum er første stop på turen. Det ligger ved Arnhem og er et frilandsmuseum med mere end 85 historiske huse, gårde, butikker, værksteder og vindmøller med intakt interiør og gamle kostumer, som kan dateres tilbage til år 1700. Det er ganske imponerende at opleve, hvor mange aktiviteter, der er i gang på denne regnfulde fredag eftermiddag i oktober.

Det er imidlertid ikke just et frilandsmuseum, man først tænker på, når man ankommer til Nederlands Openluctsmuseum. Det første, man ser til højre for selve velkomstbygningen, er en stor æggeformet kobberbeklædt bygning. Den viser sig senere at huse museets seneste tiltag, tidsmaskinen Hollandrama. Selve velkomstbygningen er også ganske speciel. Den er sammen med æggeskallen designet af Francine Houben i 2000, og bygningen består af en 143 meter lang mur lavet af fyrre forskellige typer hollandske mursten og syv forskellige slags fuger.

 

Velkomstpavillionen indeholder entré, information, forretninger, café i et stort rum fordelt på forskellige niveauer.  Vi starter besøget med en tur i Hollandrama – en tidsmaskine, der på 20 minutter fortæller glimt af Hollands kulturhistorie. Selve adgangen til den nye bygning er lidt labyrintisk.

Først skal vi ned ad trapper, gennem en anden udstilling med effekter og voksfigurer fra 50’erne, før vi kommer til indgangen til Hollandrama. Her sætter vi os på træbænke i en igloformet sort kube. Musikken starter, bænkene bevæger sig, og vi oplever at stige til vejrs og får en oplevelse af at flyve hen over landskabet. Gennem skiftende tableauer oplever vi udpluk af Hollands kulturhistorie, som suppleres af levende billeder af landskaber før og nu. Men vi bliver ikke alene trukket forbi billeder af byer og livet ved kanalerne, oplever systuer med silkestrømper, der hænger overalt, landsbystuer, cykelforretninger med cykler i alle afskygninger og rigmandsstuer. Vi dufter også bageriet, hører lydene, og mærker vinterkulden. Vi slutter med et kirkerum, som forekommer stort og rummeligt. Karakteristisk for alle tableauer er netop dybden – i stuerne, i gadebillederne, i landskaberne. Vi får senere at vide, at der er arbejdet meget med perspektivet, for alle tableauer har kun en dybde på 3 ½ meter.

Efter showet giver en tekniker os indsigt i lidt af teknikken bag. Fakta er, at vi løftes 8 meter op, og en stor kapsel roterer 355 grader mellem 40 ”vinduer” eller tableauer, hvor de forskellige landskaber, stuer, miljøer, værksteder m.m. er etableret. Den kører mere end 11 meter fra side til side. Når showet starter tilter kapslen lidt, så sæderne forskydes som i et teater. Tidsrejsen gennem Holland har været vist siden starten i 2000. Til næste år åbner en ny udstilling om immigration. Det tager ca. ½ år at bygge udstillingen op, og planen er at lave en ny udstilling ca. hvert 8 – 10 år. Showet findes kun på hollandsk, i starten var det helt uden tale og kun med lyde og musik, men blev senere suppleret med tale. Mange undres over, at det kun findes på hollandsk. En forklaring er, at talen ikke er det vigtigste, men udgør kun en mindre del af totaloplevelsen.

 

I 2005 fik museet European Museum of the Year-prisen. Museet fik blandt andet prisen for at tænke innovativt og udvikle nye tiltag. Hvor mange frilandsmuseer udelukkende har fokus på tiden inden industrialiseringen har Openluctsmuseet også helliget plads til nyere bygninger, nyere problemstillinger og blandt andet opført en moderne maskinfabrik, et mejeri, et lægehus fra 1950’erne.

Museet, som er Hollands ældste og største frilandsmuseum, har levet en omskiftelig tilværelse og har flere gange været tæt på lukning. I dag ejes det af en fond. Bygninger og effekter tilhører staten, som hvert år bidrager støtte til vedligeholdelse, mens fonden er ansvarlig for drift og udvikling. En gruppe private initiativtagere startede museet i 1912, åbnede det i 1918, i 1987 var det kritisk tæt på lukning, men en række protestdemonstrationer sikrede dets overlevelse og i 1991 blev museet halv offentligt, halvt privat. Siden da er det gået stærkt og mange nye initiativer er iværksat. Nye bygninger er kommet til, sporvognen gennem hele området er blandt andet et væsentligt supplement, og et nyt koncept er udviklet, som også omfatter samtiden. En række kontroversielle emner både før og nu tages op, gæsten er sat i centrum og en række eksperimenterende projekter skal vise fortiden set gennem nutidige briller. Hvert år har museet et overordnet tema, i 2005 var det religion, i 2006 mad og drikke og i 2007 bliver temaet fritid.

 

Museet ligger på et 44 hektarer stort område. Heldigvis kan man stige på museets historiske sporvogne, der kører rundt i hele området og samtidig understreger, at museet lever. Vi får turen rundt i området, men tiden er knap, så vi nøjes med en kort rundvisning af Robert Clark, en dybt engageret guide, som øser af så stor viden, at man nærmest føler, han kender alle husenes historier, og folkene, der har boet der. Han fortæller også, at bag flytningen af hvert hus ligger hver gang mange overvejelser. Passer det bedre, hvor det står og vil der blive passet på det, er det bedst tjent med at blive stående. Ellers får det en plads i frilandsmuseet. Han fortæller også om mønstrene på strå- og tegltage, der viser, om huset var beboet af katolikker eller protestanter, om det lille hus, som kan drejes rundt efter solen, og blev anvendt til mennesker, som led af tuberkulose, om folk der skiftede lerklining ud med sten som udtryk for rigdom, om fremstilling af papir, potter, bagværk efter gamle opskifter. Vi besøger nogle af husene, som er levendegjort, og det emmer af autenticitet, så man bliver helt i tvivl om, hvorvidt personerne rent faktisk bor der.

Om sommeren er der også stor aktivitet for børn på en legeplads anno 1930. Her har de mulighed for at tage del i en række aktiviteter fra ældre tid.

Julemarked er ifølge Clark blevet en meget stor succes, som videreudvikles i de kommende år. Mange mennesker som ellers ikke går på frilandsmuseet, møder op i de dage, hvor husene levendegøres, varme drikke udskænkes og en skøjtebane etableres. Fremover vil museet Mange informationer både i form af skiltning og brochurer findes udelukkende på hollandsk. Der eksisterer dog en meget fin guide på engelsk, der fortæller museets historie og giver en detaljeret beskrivelse af de enkelte bygninger og byggeskik fra forskellige egne i Holland.

Parken har mellem 300.000 – 400.000 besøgende. I højsæsonen er 440 mennesker ansat, museet har i alt 80 fastansatte.

 

 

Fra 2. december – 14. januar alle dage fra 12-20

Priser:

Børn: 7,5 Euro

Voksne: 10.50 Euro

 

1. april – 31. oktober:

Alle dage kl. 10-17

 

Børn: 9 Euro

Voksne: 12.90 Euro

 

Der er megen buskørsel, men komforten er i top, og vi får nærmest kongelig opvartning af vores udmærkede chauffør Rudy. Det er ingen tilfældighed, for bussen vi kører med, er en ud af seks splinternye kongeblå busser designet specielt til at fragte royale og deres gæster mellem store begivenheder. I følge Rudy er busselskabet Beuk, som i år fejrer 100 år jubilæum, i øvrigt det første selskab, som Dronning Elisabeth indvilligede i at køre med.

Undervejs viser det sig, at Rudy er en inkarneret Roy Orbison-fan, og da først en af ODA-deltagerne i en pause afslører den ældre og stilfærdige chaufførs passion for sangeren, bliver der på resten af turen skruet op, og for fuld udblæsning hører og ser vi Roy og venner i en live-koncertvideo.

Som optakt til attraktionsbesøgene er der små opgaver, som diskuteres med sidemanden. For eksempel går en af opgaverne ud på at konkretisere tre forventninger til det kommende besøg og fortælle sidemanden om valget og hvorfor.

Alle får også udleveret et engangskamera. Opgaven består i at indfange en god idé, en sjov, en mindeværdig, en hæslig oplevelse - eller bare noget som på en eller anden måde gør indtryk på turen. De forskellige indtryk kan ses på ODA’s hjemmeside……

 

 

Da Rudy kører den kongeblå bus ind på parkeringspladsen til eventyrparken Efteling lørdag formiddag, står to udklædte personer klar til at byde velkommen. En mand og en kvinde iført et mix af farvestrålende dragter med parykker, lange støvler og en kraftig make-up. På hovedet har de høje hatte med kunstfærdige og overdimensionerede nøgler, som ikke lader nogen i tvivl om, at vi er på vej ind i eventyrets verden. Meget veloplagte byder de os velkommen på dansk. De ved, hvad det er for en gruppe, de skal tage sig af, og den personlige ankomst og velkomst fuldendes, da vi på vejen ind i attraktionen mødes af skilte – skrevet på dansk: Velkommen til ODAs attraktioner.

Indgangen ligger i en særpræget forvreden bygning med skæve vinkler forsynet med hollandsk stråtag. Stråtaget er formet som forskelligartede spidse tårne, der giver liv og bevægelse til huset, som kaldes de fem sansers hus. Via indgangspartiet kommer vi – og alle andre gæster - ud på et stort torv og videre til hovedporten, hvorfra en sti ad en lang bred og ganske smuk allé med træer, blomster og høje fantasifulde lygtepæle fører os ud mod en stor åben plads. Herfra er der fire udgange til de fire områder, som parken er delt op i; eventyrskoven - parkens hjerte, adventure land, fatamorgana og drømmerejseområdet.

Vi får senere at vide, at attraktionen meget bevidst har sikret sig dette flow, for dels at gøre det nemt at finde rundt, dels at give gæsterne mulighed for at ”rekreere” mellem oplevelserne. Frem for at fare fra den ene forlystelse til den anden har ikke mindst børnefamilier tid til at samle tanker og indtryk, mens de går ad de lange stier fra torvet ud mod de fire forskellige oplevelsesområder.

 

Vore to guider fører os ind til Carrusel Teater, det ældste hus i parken, og stedet hvor vi skal høre dagens oplæg. Huset bruges i møde og konferencesammenhænge og minder mest om et varietéteater fra begyndelsen af sidste århundrede med en scene, en stor sal med runde borde, lange duge og stearinlys, guldbelagte wienerstole, stukudsmykning på loft og vægge og lampetter på væggene, der skal illudere levende lys. Kunstigt er meget af det, men med et eventyrligt skær af svundne tider.

Der er et kvarters pause og lige tid til at kigge sig lidt omkring. Ved siden af Carrussel Teater ligger en af parkens ældste attraktioner. En gammel karrusel, som i den grad ser ud som en rigtig karrusel skal se ud. Den er placeret i en stor sal med alverdens motiver, staffage og små borde med rødternede duge. Musikken spiller, karrusellen bevæger sig op og ned, og man føler sig hensat til en anden tid. Ikke langt derfra ligger Efteling museum, der fortæller stedets historie fra 1952 – om de første eventyrattraktioner til de seneste adrenalinpumpende rutschebaner i adventure land. Der er tegninger af Anton Piech, designeren bag parken. Men fakta blandes med eventyr, for museet rummer også eventyrlige ”fund”. I en montre ligger Askepots ene sko, den famøse ært, der giver prinsesser blå mærker, tenen som Tornerose stak sig på, Snehvides forgiftede æble, den kinesiske nattergal m.m.. På endevæggen kører en video med billeder af havens nye rutschebaner, der er blandt andet lidet flatterende sekvenser af folk, der oplever turen. Folk med lukkede øjne, forvredne og skrækslagne ansigter. Ved teatersalen ligger også diorama, et kæmpemæssigt 3D miniaturelandskab med modeljernbanetog, som Anton Pieck lavede i 1971 helt ned til de mindste detaljer.

 

Erik Van der Brand, parkens udviklingschef er dagens oplægsholder. Han fortsætter den personlige velkomst og byder i sin power point præsentation velkommen på dansk med teksten: Og de levede lykkeligt til deres dages ende… Som udviklingschef i en ægte eventyrpark må han nødvendigvis tage udgangspunkt i eventyret, hans eventyr her og nu er historien om Efteling, som han dog understreger, er et eventyr, der aldrig slutter.

Vi får hele historien fra dengang i 1933, hvor to præster etablerede en fodboldbane for at aktivere de unge. Senere blev det til nationalparken Efteling i 1950 og i 1952 åbnede Eventyrskoven Efteling. Illustratoren Anton Pieck, kendt for sine tegninger til Grimms eventyr, var parkens designer. Udgangspunktet var 65 hektarer, syv eventyr, legepladser, tennis, fodboldbaner og et stort skovområde. Siden er det firetårnede hotel bygget til med eventyrtematiserede værelser og suiter samt en 18-hullers golfbane.

Sideløbende er havens kerneoplevelse - eventyrskoven - blevet suppleret med nye eventyr, og da parken i slutningen af halvfjerdserne oplevede stagnation investerede man i nye rutsche- og bobslædebaner for at tiltrække de lidt ældre børn. Fra midten af 1990’erne vendte parken tilbage til det autentiske, og der opstod en back to romance-periode, som stadig lever, men som hvert år tilsættes nye vinkler og nye initiativer i form af bl.a. events. Det er sket i en erkendelse af, at en ny rutschebane ikke er årsag til, at gæster år efter år vender tilbage til Efteling. Det er derimod mangfoldigheden, variationen og det oprindelige, der tilsammen gør parken til et mindeværdigt besøg. De nye rutschebaner er profilerende og nyhedsskabende, men ikke det, der gør parken til noget helt for sig. Tradition og fornyelse skal gå hånd i hånd.

 

Efteling er et aktieselskab, med Efteling Nature Park Foundation som hovedaktionær. Selskabet er opdelt i fire separate afdelinger: Efteling Forlystelsespark, Efteling Hotel, Efteling Golf og Efteling Teater. Efteling er Hollands største attraktion og har mellem 3 og 3,5 millioner gæster om året. 50 % kommer fra regionen, ca. 90 % er fra Holland. Størstedelen af parken er vand og skov, og naturen er måske parkens allerstørste attraktion. Aktiviteterne er ifølge Erik van der Brand buffeten, som gæsterne skal kunne vælge imellem - forlystelser, hotel, golf, events, teater, medier.

I 60 og 70’erne oplevede parken automatisk en vækst, så snart den udviklede nye ting. I 1981 betød en investering på 4 – 5 millioner Euro en vækst i besøgstal på 40 %, i 1993 investerede parken 10 mio. Euro, men uden samme stigning til følge.  I dag investeres endnu flere penge, som fører til vækst, men slet ikke i samme størrelsesorden som tidligere.

Hotellet har vist sig at være en stor succes, og planen er at udvide med flere senge. Også events har udviklet sig meget positivt. 10 % af parkens samlede omsætning på 95 millioner Euro kommer fra events, og hver dag året rundt afholdes skræddersyede arrangementer for virksomheder, organisationer m.m. Teatret som ligger i tilknytning til attraktionen er Hollands femtestørste og er et vigtigt aktiv for parken med sine musicals og diverse forestillinger både i og uden for parkens åbningstider.

I det hele taget arbejder attraktionen meget bevidst med omsætningsmaksimering, hvilket ODA-projektet måtte sande i form af udgifter til en lang række ydelser udover selve forplejning, entré og guides. Der var bl.a. også udgifter til leje af lokale, oplæg, teknik m.m. - ydelser som mange attraktioner normalt ikke tager ekstra betaling for. Efterfølgende var holdningen blandt flere ODA-deltagere, at der var meget at lære. Vi fik valuta for pengene i form af en uformel professionalisme og et helstøbt arrangement fra starten på parkeringspladsen, til middagen sluttede om aftenen.

 

For syv år siden startede Efteling med sæsonudvidelse og etablerede Vinter Efteling, som er blevet et kæmpesucces. Så stor at parken nogle dage har måttet sige stop med mere end 40.000 gæster. Om vinteren er der åbent 20 dage, og parken får besøg af mellem 250-300.000 gæster.

Fordelen med disse gæster er, at de i modsætning til om sommeren er lettere at tilfredsstille, atmosfæren er en anden og mere afslappet i forhold til om sommeren, hvor familier ofte har afsat en hel dag og med militaristisk præcision lagt en strategi for alt det, der skal nås.

Parken har et stærkt og positivt image i området og i Holland generelt og det er ikke svært at rekruttere personale. Mange kommer fra Efteling-området, er stolte af arbejdet i parken og familier har været ansat gennem generationer. Parken forsøger at honorere den loyalitet, som medarbejderne udviser ved dels at gøre meget ud af kompetenceudvikling og dels ved at oprette en slags arbejdsformidling, hvor de forsøger at skaffe deres medarbejdere jobs om vinteren.  Sæsonudvidelse og de mange events er med til at sikre, at mange er fuldtidsansatte. I alt har parken 900 fuldtidsansatte. Oplæring og service i forhold til gæsterne spiller en helt afgørende rolle, og parken er da også begyndt at udbyde kurser inden for servicemanagement til andre brancher.

 

Strategien er klar. Parken skal tale til følelser og man skal føle sig tryg og godt tilpas. Væsentlige nøgleord er omsorg, varme, venlighed, miljø, hygge, romantik – alt sammen forenet i begrebet mothering caring, som er parkens brand essense. Parken skal facilitere gæsterne til at opnå en følelse af at blive taget kærligt af.

Parkens personale skal formå at transformere gæsterne fra stress og jag til en afslappet og glad atmosfære. Den er den stemning og det miljø gæsterne ønsker at opleve, og derfor er det den stemning, parken og personalet skal blive endnu bedre til at skabe. I følge Erik van der Brand ønsker mange en flugt fra hverdagen, og hvad dertil hører.

Fremtiden for Efteling ligger ikke i kampen om kundernes penge, men om deres tid. Udfordringer ligger i at udvikle endnu flere events og sikre at besøget i parken bliver en totaloplevelse realiseret i samspillet mellem forlystelser, parken, medarbejdere og gæsterne. Fremover skal der gøres en indsats for at få folk til at vælge to dage frem for en, og der skal satses meget mere på et internationalt publikum. På overnatningssiden er 1000 nye senge ved at blive realiseret, på længere sigt er planen 6000 nye fordelt på både hotel og campingpladser. Sæsonforlængelse på både events og parkudvikling hører også med til strategien, og det samme gør mere funshopping samt et yderligere samarbejde med medier. I dag har Efteling allerede et lukrativt forretningsområde i forhold til medierne i kraft af parkens kulisser og eventyrfigurer, som på forskellig vis anvendes i reklamer, til dokumentar, fiktion og tegneserier.

 

En ny attraktion ”The Flying Dutchman” blev markedsført som 2006-attraktionen og trykt i alt

markedsføringsmateriale. Planen var ar åbne ved sæsonstart. Desværre manglede de sidste sikkerhedschek og som ansvarlig for projektet fortalte Erik Van der Brand om hans valg mellem at skyde sig en kugle for panden eller udsætte forlystelsen til næste år! Han valgte trods alt det sidste, og igen kom gæsternes loyalitet til syne. Ingen klagede, alle syntes derimod det var synd for parken.

Som afslutning på oplægget så vi en animation af den nye rutschebane, som er bygget op om fortællingen om Den flyvende hollænder. Storytelling er brugt meget bevidst, og i løbet af de 3 minutter og 43 sekunder turen varer, møder man både en række maritime hollandske miljøer, og selvfølgelig spøgelsesskibet Den Flyvende Hollænder. Langbåde med plads til 14 personer med en kapacitet i timen på 1900 passagerer fører gæsten gennem turen, som har en længde på i alt 420 meter og en gennemsnitlig hastighed på mere end 70 km i timen. Tyngdekraften varierer fra tredobbelt tyngde til nærmest vægtløs.

 

Desværre er tiden til at gå rundt knap og vi når ikke at se og prøve så meget. Der er dog noget for enhver smag -  tur i båd gennem et fantastisk fatamorgana, en drømme-flyvning ud blandt spændende planeter og ned gennem urskoven, vilde rutschebaner med hovedet nedad, halsbrækkende bobslædeture, wild-water sejlads, tur på spøgelsesslottet, ture med rigtige damptog, sejltur på søen, veteranbiler m.m.

En guide viser os rundt i den oprindelige park, som siden er blevet suppleret med mange nye eventyr-oplevelser. Overalt møder man de røde fluesvampe, som spiller Bach og de talende skraldespande, som reagerer på folks affald. Rammer man ikke skraldespanden, risikerer man skældud, rammer man, kan der som tak lyde en kanonsalve. De talende skraldespande er vel nok et af de bedste eksempler på, hvordan man har vendt et problem til en positiv oplevelse.

Et af de nye eventyr er en slags installation af H. C. Andersens eventyr, ”Den lille pige med svovlstikkerne”. Den er udviklet ved hjælp af speciel teknik og spejlreflekser og fortæller den triste historie på en så gribende måde, at flere gæster  rent faktisk må knibe en tåre. Apropos H. C. Andersen, så har tusindvis af parkens gæster både i år og i 200-året for Andersens fødsel 3 - 4 gange dagligt oplevet en teaterforestilling med 16 skuespillere, som med musik og dans opfører ”Den grimme ælling”, og ”De røde sko”. Her er eventyrdigteren for alvor blevet fejret med manér.

 

1. april – 29. oktober kl. 10 – 18

 

10. juli – 27. august  kl. 10 - 21

I denne periode har Efteling hver lørdag åben til midnat

 

Vinter Efteling:

Den 9, 10. 16, 17, 23. december – 7. januar samt den 13, 14, 20, 21, 27 og 28. januar.

 

Kl. 11 – 20. På lørdage 13, 20 and 27. januar fra kl. 11 – 22. 

 

Voksen: 26 Euro – højsæson: 28 Euro

Barn: 26 Euro – højsæson: 28 Euro

60+ og folk med handicaps: 24 Euro – højsæson: 26 Euro

 

Mere information: www.efteling.com

Man får straks indtrykket af, at her går det stærkt. Der synes ikke at være så langt fra, at en beslutning træffes, til den føres ud i livet. Hvis ellers hele familien vil. For parken er privatejet og ledes i dag af fjerde generation, og det var da også oldebarnet til grundlæggeren Johan Burgers, der holdt et engageret oplæg om parken og de mange planer, der er knyttet til den.

Burgers’ Zoo er nabo til Frilandsmuseet og har ca. samme areal til rådighed, i alt 45 ha med ca. 3.000 dyr. Johan Burgers åbnede sin zoo i 1913. Under de dramatiske krigsbegivenheder ved Arnhem i 1944 døde mange dyr og hele kvarteret blev ødelagt.  En ny vision for parken blev skabt, der gik ud på at vise dyr på den mest naturlige måde. En stor del af parken blev udlagt som safaripark og i 1968 åbnede den første safaripark i Europa efterfulgt af et verdensberømt chimpanse habitat i 1971. I 1988 åbnede verdens første overdækkede jungle Burgers’ Bush, senere fulgte Burgers’ mangrove i 1992, Burgers’ ørken i 1994, og i 2000 Burgers’ Ocean.

Både regnskovsområdet, ørkenen og det store saltvandsakvarium er overdækket og forbundet med hinanden ved hjælp af en underjordisk oplevelsestunnel, så man hele året ganske tørskoet kan tage jorden rundt til forskellige biotoper. For netop biotoper eller kunstigt skabte ecosystemer er grundideen i hele haven. Ønsket er at genskabe miljøer med forskellige dyre og plantearter mellem hinanden, så det liv dyrene har i fangenskab kommer til at minde mest muligt om det liv, de lever i naturen.

Haven er udviklet i flere etaper, og der ligger mange års arbejde og mange ressourcer i at forandre gammeldags zoos til biotopbaserede haver, men det er, hvad Burgers Zoo er i fuld gang med. Der er stadig mange almindelige og traditionelle bure, men hvert år udvikles nye områder. Et besøg i haven markedsføres som en dagsrejse jorden rundt, og ørkenen i Arixona og Nordmexico, Sydamerikas regnskov, Afrikas safari, Indonesiens havområde og mangrove-området på Sumatra er da også repræsenteret sammen med en masse dyr fra andre lande.

Vi starter besøget med en picnic i ørkenområdet. Vi får to små kurve, hvori er lagt en guava drik, 2 sandwiches og en muffin. Ikke umiddelbart så typisk mexicansk, men til gengæld sidder vi i en mexicansk hacienda under palmer, tæt på kaktusser og mærker varmen og den stærke lugt fra bjerggederne lidt derfra. Og de er ægte nok.

Turen gennem Arizona og Mexico-ørken-området omfatter farverige fugle, ørkenrotter og orner, men ellers er der ikke så mange dyr at se, for mange af ørknens dyr dukker åbenbart først op, når mørket falder på. Til gengæld er vegetationen og landskabet ganske specielt. Det åbne landskab med klippeformationer, sandbanker, kaktusser og yuccapalmer gør det til noget af en udfordring at spille på gæstens fantasi og kun langsomt afdække de næste oplevelser.

Et sted ligger skelettet af en 100 millioner år gammel Tyrannossaurus Rex, et andet sted er iscenesat et tableau med et slukket bål, en masse væltede ting, en sok og et par støvler som de sidste rester af en cowboy, mens slangen – en Red Diamond Rattlesnake ligger og halvsover i det Ørkenen er forbundet med både regnskovsområdet og det store saltvandsakvarium. Fra blændende sol går man ned i tunnellens mørke, som er lavet som en minegang. En sammenstyrtet minevogn, værktøj og andet grej oplever man i den 150 meter lange tunnel, som også indeholder biologiske og geologiske opdagelser - flagermus, fossiler, klipper og krystaller, og hulemalerier fra Nordamerika.

I 1988 blev den store Burgers’ Bush indviet, indrettet som tropisk regnskov med en tæt vegetation, eksotiske fugle og et 17 meter højt vandfald. I 2000 kom kæmpeakvariet - det største i Europa, og idéen er, at man som gæst skal forestille sig selv - i dykkerdragt - forlade den tropiske strand og vandre ned i dybet. Ved koralrevet oplever man masser af farverige fisk, ægte koraller og søanemoner, og herfra går man længere ned i dybet, hvor hajer dukker op blandt skibsvrag og andet godt. Glasset på det kæmpemæssige akvarium er 35 cm tykt, seks meter højt og 25 meter bredt. I alt består Burgers’ Ocean af 11 bassiner med en samlet vandmængde på over 8 millioner liter havvand. Det største bassin er 100 m2.

Det er det eneste akvarium i Europa med så stor en variation af levende koraller. For at skabe koralrevet fik haven klippestykker fra ”rigtige” koralrev, og det lykkedes at skabe et  vandmiljø og en kunstig belysning, der fik nyt liv til at vokse frem på koralrevet i zoo.

Vi fik også at vide, at der altid er tre dykkere nede hos hajerne ad gangen. To til at rense og reparere, og en til at holde hajer på afstand. De er dog kun farlige, hvis de føler sig truet. Og kun 3 % af alle hajer er potentielt farlige for mennesker.

 

Johan Burgers oldebarn holdt oplæg og fortalte om haven og kommende projekter.

Burgers’ Zoo er den andenstørste attraktion i Holland. På hitlisten over de mest besøgte attraktioner findes på 3. og 4. pladsen også zoologisk haver. I Holland er der i alt 15 zoologiske haver. 

1/3 af gæsterne i Burgers Zoo kommer fra Tyskland. Burgers’ Zoo arbejder ud fra to grundprincipper: Det gælder om at skabe et godt liv for dyrene og at give gæsterne en god dag. Gæsten skal være i centrum, og denne erkendelse har været vigtig for haven. Der er gjort en særlig indsats for at etablere snoede stier – både inde og ude - med det formål at skjule oplevelserne bedst muligt, så publikum hele tiden oplever nye dyr, nye planter og ser nye vinkler af anlægget. Idéen er ikke at lede folk, men at lade folk selv opleve, de må for eksempel gerne i regnskoven fare vild og selv finde dyrene, der for er der næsten ikke gjort brug af skilte, pile m.m. Det kræver til gengæld tid, men har man den, vil man se mange dyr. Det er dog lettere at styre gæsternes oplevelser inden døre, hvor attraktionen ikke bare er herre over kulisserne, men også over klimaet.

Holland er i følge vores oplægsholder et foregangsland, når det gælder udvikling af zoologiske haver, og Burgers Zoo har et godt samarbejde med andre haver både i og uden for Holland. Han vurderer, at siden 1980’erne har de zoologiske haver i Holland udviklet sig betydeligt. I Danmark er man godt med, men startede lidt senere, nemlig i 1990’erne, mens Tyskland stadig fremviser zoologiske haver, som landet har gjort de sidste mange år.

Burgers’ Zoo er meget bevidst om at tænke i udvikling og bruger 25 – 30 % af deres omsætning til investering - hele tiden med det formål at gøre forholdene bedre for både dyr og gæster. De nye initiativer giver sig også udslag i besøgstallene. Med etablering af Burgers’ Bush i 1988 steg besøgstallet fra 600.000 gæster til 1 mio. og der var tale om både en økonomisk og biotopisk succes. Også da ørkenen blev indviet i 1994 steg besøgstallet, og med åbning af akvariet steg antallet af gæster til 1,8 mio. I dag besøger ca. 1,5 mio. gæster attraktionen.

 

Fokus er i disse år lagt på etablering af et nyt konferencecenter. Der er kun får zoologiske haver, der for alvor tænker i konferencesammenhænge, men idéen er at sæsonudvikle og med de mange overdækkede dyreoplevelser skabe flere events hele året rundt.

Vi sidder i et af de nye mødelokaler og bliver bagefter vist rundt i et nyt stort lokale til receptioner med plads til 600 mennesker. Her er designet en særlig girafbar. Målet er at etablere et supermoderne og æstetisk smukt konferencecenter med en høj grad af fleksibilitet og de allernyeste teknologiske faciliteter. Vi ser det kæmpestore auditorium med stole i grå og brunlige nuancer. Bagerst hænger et megalærred af vandbøfler på vej til et vandhul. Ganske flot. Markedsføringen af konferencecentret skal først og fremmest foregå via word of mouth. Det tager sin tid, men det er attraktionen parat til. Målet er mindst to grupper à 300 personer om ugen.

Byggeriet er i fuld gang. Det er inddelt i tre etaper, som tilsammen koster 25-30 mio Euro. Byggeriet omfatter også restauranter med vue ud over en del af dyreanlæg. Restauranten bygges op som lodge med stor walking grill i midten. I tilknytning bygges helt nye stalde, som vil kunne iagttages fra restauranten. Det sker ud fra en erkendelse af, at meget af det, der foregår bag kulisserne er mindst lige så spændende for gæsterne, som det der sker på ”scenen.”.

Haven gør helst brug af egne folk, som har været tilknyttet gennem mange år. På den måde sikrer de, at viden bliver i attraktionen. Vigtigt er det også for haven at tænke langsigtet og gerne med et 10 – 20-årigt perspektiv.

 

Hjemmesiden er et godt sted at starte inden et besøg for at få et overblik over haven og de kontinenter, som dyr og planter kommer fra. Navigationsbarren er lavet som et kompas, og for at få oplevelsen af, at besøget er en verdensomrejse på en dag, skal man allerførst aktivere en flyvemaskine, der flyver til de enkelte kontinenter, som er repræsenteret i haven. Havens foldere og informationsmateriale giver også god information på en let tilgængelig måde. Der er for eksempel også en vejledning i, hvordan man som gæst bedst oplever haven. I forbindelse med hver biotop er der tre vinkler: information om dyr/ planter, om landskabet og om haven ud fra gæsternes vinkel. Her står blandt andet, hvad man som gæst skal være opmærksom på, hvordan man bedst oplever dyrene, hvilke oplevelser, man kan få, hvis ellers man giver sig tid.

Til gengæld kan man undervejs savne oplevelser i børnehøjde. Der er mange sanseoplevelser, men ører, øjne og næse er i centrum. Der er ikke så meget at mærke og føle på, dyr at kæle med for børn, og der er ingen aktiviteter undervejs, som er specielt målrettet børn, for eksempel perspektiverende aktiviteter, der sikrer forståelse og indsigt i børnehøjde.

 

Voksne: 16 Euro

Børn: 14 Euro

65 år+: 15 euro

 

1. april – 31. oktober - Alle dage: 9 -19

1. november – 31. marts - Alle dage 9 - 17

 

Mere information: www.burgerszoo.nl

 

Vi boede på Het Heiderbos, en bungalow ferieby, som er en af Center Parcs i alt otte feriebyer i Holland. Center Parc-konceptet er udviklet i Holland for ca. 40 år siden og er i dag markedsførende inden for sin art. Filosofien bag alle parker er ens - en landsbyagtig hytteby i afvekslende natur uden forstyrrende larm fra biler. Alle parker er bilfri, og parkerne består af store anlæg med feriebungalows i naturskønne områder gerne med terrasse og udsigt til skov, enge og vand, i nogle tilfælde søer. Hovedattraktionen i hver park er Aqua Mundo – et badelandskab med eksotiske planter, natursten, rustchebaner m.m. Også sport og fritidsakativteter spiller en væsentlig rolle. Lige fra de traditionelle som tennis, hånd- og fodbold  og cykeludlejning til friklatring, dykning, svævebaneture over søer, som blandt andet er et af tilbudene i Het Heiderbos.

Het Heiderbos er bygget i et sølandskab og udmærker sig med et Aqua Mundo med særligt vilde rutschebaner. Stedet har også ridestalde og heste, som beboere kan leje. Fælles for alle parker er også et stort overdækket indkøbscenter - Market Dome. I Het Heiderbos var stilen eksotisk med planter, palmer og hængebroer. Kunstigt måske, men planterne er ægte, temperaturen behagelig og på en kold, klam og våd oktoberdag, var illusionen af at sidde på en café under en palme ok. Het Heiderbos adskiller sig fra de andre Center Parcs ved sin Jungle Dome med hængebroer, klatregitre, dyr og planter. Her kan børn tage på safari med lommelygter i en urskov under glas og besøge poster og løse opgaver. Jungle Expeditionen er udarbejdet i samarbejde med WWF. Andre feriebyer har andre fyrtårne som Baluba Spielewelt og Discovery Bay. 

 

Parkerne udmærker sig ved at skabe mulighed for fælles oplevelser. I et land, som må kæmpe med samme ustadige vejr som Danmark med en kort sommer og en uendelig lang vinter er de mange indendørsmuligheder en fordel. Tonen er ganske venlig og imødekommende. Det kommer også til udtryk i stedets trykte informationsmateriale, som er informativt og præcist. Om husdyr er tilladt eller ej, står for eksempel: Pets: Of course you can take your pets with you. Faciliteter, priser, rabatter reservation m.m er beskrevet ned i detaljer, så meget kan planlægges på forhånd.

Center Parcs har egne træningscentre og træning af ansatte afsluttes ned nationalt anerkendte diplomer. Ifølge virksomheden selv gøres en særlig indsats i forhold til de ansatte for at sikre høj medarbejdertilfredshed og dernæst sikre at medarbejdernes engagement udkrystalliseres i god og personlig service. Lidt af engagementet oplever vi søndag morgen, hvor vi på vej til det fælles morgenbord på restauranten i Market Dome møder en hestevogn trukket af to godmodige heste og tætpakket med små brandmænd. Forrest sidder to guider, som kort forinden med stor entusiasme har gennemført en intensiv brandøvelse for gruppen på de ca. 20 børn..

Udover de otte parker i Holland har Center Parcs to i Frankrig, fire i Tyskland og to i Belgien. Visionen er at være trendsættende inden for dette rekreative område, og Center Parcs investerer løbende både i eksisterende og nye feriebyer. Nye  bungalow-byer efter samme opskrift er på vej. I Strassbourg åbner en by med 800 hytter til en pris af 220 millioner euro. I 2007 åbner endnu en fransk by med 840 hytter til 250 millioner euro.

I 2004-2005 havde Center Parcs en omsætning på 504 millioner Euro.

 

ODA-sekretariatet havde på forhånd bestilt ankomstpakker, så da vi kom til bungalowen stod en pakke med te, kaffe, øl, sodavand, juice, kiks, et par flasker vin, øl, chips - og en kæmpepose lyserøde skumfiduser parat. Vi fik standardpakken - der er fire typer af shopping services at vælge imellem: standard, luksus, excellent, for børn. Også i forbindelse med Fun cooking-konceptet er der fire niveauer. Netop Fun –cooking-konceptet afprøver vi sidste aften, hvor flere går sammen om aftensmaden. Idéen går i alt sin enkelthed ud på, at man selv står for tilberedningen, men får alle ingredienser leveret til bungalowen. Der er rundt omkring lidt usikkerhed om, hvor meget der skal kokkereres, men det er sandt at sige til at overskue. Menuen står på raclette, og der er tænkt på alt i de kasser vi modtager - chips og mousserende vin til velkomst, forskelligt kød i store mængder, dressinger, grøntsager, salat, brød, dessert m.m. På under 10 minutter står middagen klar.

Mere information: www.centerparcs.com