Oktober: Bliv mentor eller mentee

Den 8. oktober starter ODA sin matching af mentorer og mentees. ODA-attraktioner opfordres til at tage del i ODA’s nyeste læringstilbud.
 
Er kemien i orden, og er begge parter afklarede om deres forventninger til mentor- og mentee-ordningen, er der rigtigt gode muligheder for at lære noget om både sig selv og andre i ODA’s nye tilbud om mentorordning. Uanset om man vælger at blive mentor eller mentee, er der tale om et fortrolighedsforhold mellem to parter, som begge kan have stor gavn af, hvis begge er indstillet på at give noget af sig selv. 
 
Museumsdirektør Lone Johnsen, Esrum Kloster og bestyrelsesmedlem i AUF har gennem en årrække fungeret som mentor i Djøf. – Den velforberedte mentee giver en fantastisk indsigt i, hvordan man som ung mellemleder reflekterer over sit arbejdsliv og sin karriere. Det giver god selvindsigt hos mentoren: Har jeg egentlig selv for alvor tænkt igennem, hvilke drømme og visioner egne medarbejdere i samme situation nærer? Og hvad med den personlige respons: Får jeg givet det velfortjente skulderklap og har jeg tilstrækkelig øje for, hvor kolleger er i deres arbejdsliv og karriere? Lone Johnsen er ikke i tvivl om, at en mentorordning er til gavn for både mentor og mentee.
 
Hvordan foregår det?
For at kunne matche mentor og mentee bedst muligt, skal begge parter udfylde en skema med afklarende spørgsmål om forventninger, udfordringer mm. Skemaer kan downloades på odaweb.
 
ODA tilbyder at matche mentorer med mentees. Når dette er gjort, er det mentor og mentee selv, der står for aftaler og møder. ODA følger gerne op, evaluerer og finder alternative personer, hvis det bliver nødvendigt.
 
Deadline for tilmelding er den 8. oktober. Der vil være mulighed for at eftertilmelde sig indtil den 15. oktober.
 
Læs mere om mentorordningen her


ODA - Oplevelsesudvikling i Danske Attraktioner c/o Attraktionernes Udviklingsfond