Du er her: Hjem » Afslutningskonference

 

Tempoet var højt og programmet fyldigt, da ODA-projektet den 10. juni holdt sin afslutningskonference på Esrum Kloster & Møllegaard. Under overskriften ”Oplevelser med god samvittighed” blev der sat fokus på etik og værdier, og dagen bød blandt andet på indlæg om social ansvarlighed, etisk handel, karmaledelse, miljøvenlige oplevelser, kulturmøder samt religion som ny virksomhedsværdi. Emner som måske befinder sig i periferien af attraktionernes kerneområder, men som alle er brandvarme problemstillinger med behov for kritisk stillingtagen.

 

Museumsleder Lone Johnsen bød velkommen i den gamle fine klostergård, hvor der i dagens anledning var dækket op til morgenbrød. En svag musik hørtes fra Abbedsalen og til lyden af det gamle middelalderinstrument kantelen, bevægede gæsterne sig langsomt ind i den smukke gamle abbedsal. Her fik de lejlighed til i nogle minutter at reflektere over de sidste fire et halvt år med ODA.

 

 

 

 

Ca. 10 minutter af dagens program var afsat til at se tilbage og reflektere over de seneste års projektarbejde.

 

Odense Zoos direktør, Henrik Lehmann Andersen, formand for Attraktionernes Udviklingsfond, fremhævede blandt andet nogle af ODA-projektets helt konkrete initiativer. 3000 kursustilmeldinger, 9 studieture, 10 bøger, 7 stormøder, utallige netværksmøder og milliarder af telefonsamtaler.

- I har været vidne til en proces, der ikke er set lignende og måske aldrig kommer til at ske igen.

Da vi startede, fik vi at vide, at det ikke kunne lade sig gøre. Daværende formand Aase Olesen og daværende direktør Bodil Mogensen i Arbejdsmarkedets Feriefond troede dog på projektet og havde ligesom os store ambitioner.

 

- Vi udviklede et stærkt fællesskab, som ikke før er set i dansk turisme. Vi dannede skole med fokus på strategi, oplevelsesudvikling og en bedre bundlinje, og opnåede meget mere, end jeg nogensinde havde turdet håbe på.
Vi gav kød og blod til oplevelsen og er stadig de eneste, der har handlet meget konkret, når vi taler oplevelsesøkonomi.

ODA-projektet er slut, men vi prøver i Attraktionernes Udviklingsfond at implementere det bedste fra ODA i andre og nye sammenhænge. Tak for et fantastisk engagement. Jeg håber, at man fortsat kan se engagementet forplante sig i alle attraktioner fra Skagen til Bornholm og fra Tivoli til det lille egnsmuseum. Tak for kampen.

 

 

 

 

CSR, Corporate Social Responsibility har som ledelsesbegreb især fået form og indhold i løbet af de seneste ti år, fortalte Birgitte Mogensen, statsautoriseret revisor og partner i PricewaterhouseCoopers. Hun understregede imidlertid, at begreber som troværdighed og hæderlighed altid har spillet en vigtig rolle for virksomheder og organisationer. Det nye er, at CSR er gået fra at være et lokalt til et globalt fænomen, som involverer og berører mange flere end tidligere.

Tidligere drejede social ansvarlighed sig om at gøre noget ekstra for de svagest stillede. I dag handler det især om måden, hvorpå virksomheder driver deres forretning, hvordan det påvirker omverdenen, og hvordan virksomheder påvirkes af omverdenen. Vigtigt er det at se på omverdenen ud fra et forretningsmæssigt CSR-perspektiv. Hvad er mest relevant, og hvor er indflydelsen størst?

- Kan man også tjene penge på det? Måske ikke i dag, men det får større og større betydning, vurderer Birgitte Mogensen. - I dag er der allerede flere firmaer, som fravælger virksomheder, som ikke har en klar strategi på CSR-området.

 

- Hos PricewaterhouseCoopers har vi for eksempel lavet vores egen klimastra-
tegi, fortæller Birgitte Mogensen. - Ikke fordi vi som rådgivningsvirksomhed er storforbrugere af CO2, men fordi det er vigtigt at føre en ansvarlig politik på alle områder, når man skal tiltrække og fastholde medarbejdere.

Birgitte Mogensen anbefalede alle attraktioner at studere ”Det sociale indeks”, som kan downloades fra www.detsocialeindeks.dk. Værktøjet består af skemaer og lægger med sine relevante spørgsmål op til dialog mellem medarbejdere og ledelsen. Er I gode til at rekruttere medarbejdere, som har stået uden for arbejdsmarkedet? Er I gode til at tage hånd om medarbejdere, som er sygemeldte gennem længere tid? Hvad med mangfoldighed, integration og ligestilling?

 

 

 

 

 

 

Christian Friis Bach, international chef i Folkekirkens Nødhjælp, tog i sit oplæg udgangspunkt i DR-dokumentaren ”Når tilbud dræber” om sprøjtegifte i bomuldsproduktion, giftige kemikalier og dårlige arbejdsforhold.

Christian Friis Bach er initiativtager til DIEH, der er et partnerskab mellem erhvervslivet, fagbevægelsen og de folkelige organisationer. Målet er at fremme international handel, men på en måde, som styrker de danske virksomheders etiske handel og sikrer ansvarlig leverandørstyring.

- Handel med den tredje verdens lande er helt afgørende for landenes fremtid, og handel har sammen med investeringer en langt større betydning end for eksempel økonomisk bistand. Til gengæld er det afgørende, at handlen sker på en ansvarlig måde, og på det punkt har Danmark været bagud i forhold til lande som Holland, England og Norge.

 

- Vi henvender os med dette projekt til både små og store virksomheder, som handler med udviklingslande og de nye vækstøkonomier som for eksempel Kina. Og hvem gør ikke det i dag?  Flere har allerede meldt sig ind. Blandt medlemmerne er folkelige foreninger, erhvervsorganisationer som Dansk Erhverv og Håndværksrådet, LO og Handelskartellet samt en række store og små virksomheder.

Christian Friis Bach har store forhåbninger til projektet, som han mener, har gode chancer for at gøre en forskel, og han opfordrer attraktionerne og turismebranchen generelt til at være med. Kontingentet er indtægtsbestemt startende ved kr. 5.000,-.

 

Sekretariatsleder Hanne Gürtler understregede, at det er vigtigt at skelne mellem etisk handel og fair trade. Hvor etisk handel skal styrke virksomhedernes etiske handel og leverandørstyring, tager Fair trade sig af de mindre grupper, støtter små producenter og arbejder for at bønder og arbejdere i verdens fattigste lande får en retfærdig betaling for deres varer. Fair Trade er sammen med den internationale mærkningsordning Max Havelaar medlem af DIEH.

 

 

 

 

Karma, karisma og intuition er blevet vigtige kompetencer, og spirituelle vejledere, astrologer, kristne præster og indianske mytologi har fundet vej til mange arbejdspladser. I dag bruger mange ledere begreber, som før var forbundet med religion, når de beskriver, hvordan mennesket indeholder uudnyttede indre ressourcer, som kan frigøres til gavn for både medarbejder og virksomheden. Åndelig udvikling betragtes som forudsætning for succes i arbejdslivet, og der er kommet et stigende antal udbydere af kurser og uddannelsestilbud med en religiøs overbygning.

 

Ifølge religionshistorikeren Joel Haviv er koblingen mellem religion og ledelse ikke ny. Der er blot kommet nye ritualer, nye religiøse forestillinger og nye frelsere og profeter på banen.

Der er fokus på det hele menneske, personligheden og den emotionelle kapital. Den faglige del er vigtig, men personligheden er drivkraften, og jo større personlighed jo større værdi. For ledelsen er det interessant at få adgang til medarbejdernes indre potentiale. Grundtanken er nemlig, at mennesket er meget mere, end det umiddelbart udtrykker. Ved hjælp af værktøjer og ved selvudvikling kan medarbejderne nå et lag dybere og finde ned til nye ressourcer.

 

Personligt mener Joel Haviv, at man bør være kritisk og sørge for, at der bliver mindre religion på arbejdspladserne. Det kan nemlig være svært at sige fra og til i forhold til mærkværdige kurser, et besøg hos præsten eller lignende. Siger man fra, siger man også indirekte nej til de værdier, virksomheden dyrker. Når religionerne kommer ind i et større socialt fællesskab, som arbejdspladsen udgør, kan det have konsekvenser for alle. Det betyder ikke, at man ikke skal lave et stillerum eller hvad man nu vil, men der skal være lige ret for Mohammed til at bede fem gange som for Kirsten, der vil meditere på 10 minutter. Hvis virksomheder og ledere er deres ansvar bevidst, stiller de sig kritiske overfor hvad de køber ind i deres virksomheder. Det vil være et godt eksempel på socialt ansvar. 

 

 

 

Shoppingcentre har meldt sig på banen som oplevelsesleverandører, og konkurrencen er benhård. Oplevelsen skal være bedre og bedre og billigere og billigere. Trenden går mod gratis oplevelser. Og fra gratis til at gæsten/kunden bliver betalt for at tage imod vores oplevelse! Det var et af event- og PR-eksperten Christian Haves budskaber, som han eksemplificerede med Haute couture, hvor kerneproduktet er ren underskud, mens indtjeningen findes på alle sideprodukterne.

Måske skal Sterling til at betale gæsterne for at flyve og i stedet skabe indtjening rundt om kerneproduktet. Eller forestil jer, at gæsterne betaler 50 kr. for at gå på museum. Fordelen er, at man så kan stille krav til, hvad de skal opleve. Det kan for eksempel være med til at få nye grupper i museerne, og er oplevelsen god, vil det sprede sig som ringe i vandet.

Ifølge Christian Have ligger den store udfordring i at bryde kommunikationsmuren og skabe opmærksomhed. Han mener, at opmærksomhedsøkonomien vil afløse oplevelsesøkonomien, og her vil kommunikation spille en endnu større rolle end i dag.

 

Midterrabatten er dømt ude. Hvor alle tidligere forsøgte at komme ind og være der, hvor det store publikum er, gælder det i fremtiden om at være blandt de helt store brands eller at finde sin egen niche.

Oplevelsen skal ikke bare være god, men speciel, ekstrem eller andet. Og man skal tage udgangspunkt i kommunikationspotentialet og dernæst tilpasse indholdet af oplevelsen til det. 

Den specielle oplevelse er kendetegnet ved, at den er unik. Ikke nødvendigvis banebrydende, men velkendte elementer er sammensat på ny måde. Oplevelsen skal være gennemsigtig og forståelig, og man skal være medskaber og deltager, så man føler et ejerskab. Oplevelsen skal være meningsfuld, den skal have et formål og moral og etik skal være på plads. Den skal være uforudsigelig, give adgang til mere lærdom, nærhed og intimitet. Vi vil tage afsked med de store events og i stedet fokusere på det autentiske og de ægte værdier. Oplevelsen skal være levende, og der skal konstant tænkes i produktudvikling.

I et misforstået forsøg på brugerdreven innovation har man ladet brugeren alene om at skabe oplevelsen. Vi kan imidlertid ikke overlade den gode oplevelse til andre, men gæsterne/kunderne skal være medskabere. Vi skal ikke være bange for at miste kontrollen, og vigtigt er det, at udvikling af oplevelser foregår i øjenhøjde.

Og det gode budskab er, at tiden er med attraktionerne. Der er ifølge Christian Have sket en professionalisering og et kvalitetsløft blandt attraktioner. I modsætning til for få år siden, er alle i dag klar over, at gode oplevelser og producenter af gode oplevelser har en stor værdi.

 

 

 

Hvordan sikrer vi os miljøvenlige oplevelser? På Roskilde Festivalen har de arbejdet med problematikken i mange år, fortalte Thomas Niebuhr, projektleder for klimaaktiviteter. - Allerede i 1994 formulerede festivalen en miljøpolitik, og siden har de bidraget med viden og erfaringer til mange andre festivaller både i og uden for Danmark.

Politikken går i korte træk ud på at reducere ressourceforbruget mest muligt. Der skal anvendes miljøvenlige produkter. Affald skal sorteres, så det i videst muligt omfang kan genanvendes. Der skal tages størst muligt hensyn til publikums og frivilliges sikkerheds- og sundhedsmæssige vilkår. Affald er festivalens absolut største problem, og det har været vigtigt at lægge pant på alt det, der sælges. Festivalen har også udviklet spiseligt bestik, og etableret soveposeindsamling, så de hvert år kan leverer et stort antal soveposer til hjemløse m.fl. Andre indsatsområder er elektricitet, transport, økologi, fair trade og klimavenlighed

 

- Men det er ikke helt så let, som det måske lyder, fastslog Thomas Niebuhr. - Vi lever i en køb-og-smid-væk kultur. Erfaringerne har vist os, at det virker bedst med kampagner, som involverer gæsterne aktivt. For eksempel kampagnen ”Øl for affald.” . Det er vigtigt, at det er let at gå til, at det er sjovt, at det taler til fællesskabet, og at man kan se et formål med indsatsen. Vi sørger for at skabe opmærksomhed om problematikken og tvinger publikum til en stillingtagen. Andre eksempler på kampagner er ”Less trash. More music” og ”Viva la Renovation.”

Thomas havde også nogle konkrete bud på, hvad attraktionerne kan gøre: Gør en indsats ud over minimumkrav og stil krav gennem grønne indkøb. Vis gæsterne, hvad der skal gøres og giv dem mulighed for selv at deltage. Og vigtigst af alt, gå i front, vis vejen og gør det I foreskriver, så I skaber troværdighed. 

 

Verdens Kulturhus skal ligge i Aarhus

 

Global City Aarhus er visionen om et Verdens Kulturhus for lokale borgere, turister og andre bygget på den viden, de kompetencer og styrker, byen i al dens forskellighed og mangfoldighed repræsenterer.

 

Projektleder Anne Weber Carlsen fortalte om projekt Verdens Kulturhus, som alle mener, er en rigtig god idé, men som stadig mangler de afgørende investeringer. Processen har involveret en masse mennesker, og ud af den er der kommet et oplæg til en by med fire arenaer - torvet, skolen, scenen og legepladsen.

”Torvet” er Global Citys markedsplads og mødested og udgør arenaen for handel og dialog.

I ”Skolen” kan børn, unge, erhvervsfolk og kunstnere blive klogere på nye måder, og skolen udgør arenaen for læring og viden. Arenaen for kultur og kulturformidling har at gøre med ”Scenen”, som byder på udstillinger, teater og musik fra hele verden og fra fortid, nutid og fremtid. Fjerde arena har fokus på oplevelse og innovation og kommer til udtryk på ”Legepladsen”. Den er tænkt som et digitalt eksperimentarium, hvor verdens mangfoldighed er kilde til oplevelser og inspiration.

Verdens Kulturhus har de ingredienser, som mange efterspørger, og det, som mange andre tror på. Det kommer meget tydeligt til udtryk i Trevor Davies’ rapport om kulturel mangfoldighed, udgivet af  Kunstrådet, januar 2007. Derfra og til at projektet kan realiseres, er der stadig et stykke vej. Vejen er snørklet, men vi giver ikke op, fastslår Anne Weber Carlsen. Vi er mange, der tror på ideen og kæmper ufortrødent videre.

 

 

 

 

 

 

Tonen i indvandrerdebatten var blevet barsk, og Betty Nansens teaterdirektør Henrik Hartmann spurgte sig selv, hvorfor bestemte etniske grupper i den grad kan sætte sindene i kog hos den danske befolkning.

- Det var udgangspunktet for teatergruppen C:ontact Taskforce, som siden 2004 har arbejdet med unge, integration, kulturmøder og teater, fortæller instruktør Remi Lewerissa. - Hele ideen er at lade de unge mennesker fortælle deres egne historier, og via historierne skabe dialog med omverdenen. Alle har nemlig en interessant historie at fortælle. Historier, som folk kan blive klogere af. Der er ingen løftede pegefingre, men historier, der rammer både hjerne og hjerte. I dag har vi en gruppe på ca. 32 unge fra mange forskellige lande. Og det er teater, der virker.

 

ODA-Stormødets deltagere overværede en forestilling senere på dagen. Scenografien bestod blot af en stribe stole placeret på en scene. Her sad seks unge. En efter en rejste de sig og fortalte deres historie. Enkelte gange i dialog, oftest som monolog. Der var drengen, hvis mor spillede på hans dårlige samvittighed og fik ham til at opgive lægestudiet, for hvordan skulle hun klare sig uden ham? Pigen som sammen med sin libanesiske far og to mindre søskende først oplevede at blive revet fra moderen og senere fra faderen. Drengen fra Tyrkiet, som valgte at droppe en sikker it-karriere for at arbejde med det, han brændte for. Drengen fra Nordafrika, som troede, at Danmark var et sandt paradis, men gang på gang fik drømmen punkteret. Og drengen fra Thyborøn, som fik et alvorligt kulturchok, da familien flyttede fra Nordjylland til Amager. Historierne blev fortalt med humor og stor troværdighed. En halvtimes intenst teater, som også de seks unge mennesker så ud til at nyde.

 

 

 

 

I konferenceprogrammet var også indlagt fire workshops, som gav attraktionerne mulighed for at diskutere dagens problemstillinger. Mellem formiddagens indlæg var afsat tid til at opleve lidt af Esrum Kloster. Nogle valgte at studere middelalderens lægeurter i klosterhaven, andre oplevede munkenes dagligdag, hørte om pilgrimsrejser, om trådene til Jerusalem og tempelherrerne, om kongens ridder Jon Jonsen eller deltog i lege.

Konferencen blev afsluttet med middag i Abbedsalen, taler og fest, samt et imponerende ildshow, som sammen med dans og middelaldermusik satte et flot punktum for dagen.